

Som lille kan barnet lære at adskille dyrenes farver, navne og lyde, og når det bliver ældre, kan de store skumdyr bruges til at afprøve fysiske grænser og opnå større kropskontrol.

Stil de små dyr op på række eller få dyrene til at balancere på hinanden.
Finmotorik

Stimulér barnets sanser ved at lade det mærke dyrenes former.
Følesansen
Finmotorik

Få barnet til at efterligne dyrenes lyde.
Sprogudvikling

Tal om farver og mad.
Sprogudvikling

Units kan flyde og de små klæber til fugtige overflader.
Kreativitet

Rollespil.
Kreativitet
Idéen opstod som en videreudvikling af det populære design “Fuglen” fra Units Danish Design – men hvor Fuglen var for høj til barnevognen, har Barnevognskilen præcis den rette højde og vinkel til at støtte baby i en god maveposition med mulighed for udsyn.
Som børnefysioterapeut oplever jeg ofte, at babyer bliver sat op ad barnevognspuder, når de vågner. Det giver dem udsyn – men motorisk set får vi meget mere ud af, at baby ligger på maven. Problemet er bare, at barnevognens bløde madras og høje kant gør det svært at opnå den gode kvalitet i maveliggende.
– Lene Raadkjær Jørgensen, børnefysioterapeut
En fast, men behagelig kile med let hældning, som løfter barnet en smule opad. Det gør det nemmere – og mere motiverende – at ligge på maven, og samtidig får barnet et fast underlag og god mulighed for at aktivere kropskernen, som er helt central for den videre motoriske udvikling.

Barnevognskilen er også genial at arbejde på med sideliggende hovedløft og kan bruges både til at krybe og kravle over og bygges ind i motorikbaner senere i barndommen.
Farven er grå meleret, som gør den praktisk at have med under barnevognen og er let at rengøre.
Kort sagt: Én enkel løsning med stor effekt – udviklet på baggrund af praksis, erfaring og masser af kærlighed til babyers bevægelse.
Fuglen er udviklet i samarbejde med børnefysioterapeut Lene Raadkjær Jørgensen, der står bag BabyTummel.
Fuglen er til dig, der vil støtte babys naturlige udvikling blandt andet med den rette liggeposition. Baby har glæde af fuglen allerede fra fødslen til at lette hovedløft, når baby ligger på maven.
At blive glad for at ligge på maven er et vigtigt skridt i den motoriske rejse.
Når baby kan kravle, er fuglen en stimulerende udfordring at komme op på og over. Når baby kan gå, er næbbet en motiverende rampe at prøve at gå op og ned ad, og den lilles udvikling er blevet til en leg.
Du kan se interview med Lene her eller hente BabyTummel appen med motorikøvelser 0-18 måneder – læs mere på babytummel.dk.
Herunder kan du se to film, der viser hvordan Fuglen fra Units kan bruges.
Børnefysioterapeut Lene Raadkjær Jørgensen fra BabyTummel demonstrerer Fuglen fra Units.
Børnefysioterapeut Lisbeth Knudsen fra Vejle demonstrerer Fuglen fra Units.
